Søg efter produkt...
 
Indkøbskurv (0)
0,00 DKK




Udvalgte produkter

Dansk håndværk

Værløse er dansk håndværk, hvor alt er produceret helt fra bunden. Virksomheden blev grundlagt i Værløse i 1946, flyttede siden til Farum og har i dag hjemme i Maribo - og erfaringen samt respekten for det gode håndværk er flyttet med til vores nye "møbelsnedkeri".

Værløse produceres på en bund af erfaring og tradition, tilsat moderne teknologi og de bedste råmaterialer. Og vi arbejder tæt sammen med førende specialister inden for bl.a. sundhedsvæsenet. Hele processen er lagt i hænderne på vores dygtige håndværkere - og både produktionen og udviklingen af nye produkter sker med fokus på slutbrugerens komfort og i respekt for miljøet.

Vi bruger udelukkende miljøvenlige skumprodukter, og alle vores produkter er produceret af tekstiler, der har verdens førende sundhedsmærkning: Øko-Tex 100. Det er din garanti for, at møblerne ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.

Vi bruger kun de bedste og mest sikre materialer - fra oliehærdede fjedre til brandhæmmende skum. Og alle møblerne gennemgår en løbende kvalitetskontrol i alle led på fabrikken. På den baggrund giver vi dig også en unik garanti på alle vores produkter: 25 års garanti på fjedrebrud og 5 års totalgaranti fra fabrikken i Maribo.

Værløse bygger på godt, dansk håndværk - og på en vision om at sikre dig den helt rigtige design og komfort. Derfor leverer vi også gerne skræddersyede specialløsninger, hvis du har helt særlige ønsker til kvalitet og komfort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her

Copyright © 2019 Royal Collection. Alle rettigheder forbeholdes.